”Den erhvervsdrivende Fond Ring Djursland Motorsport”

Formålet med fondens virke er, at udvikle motorsportsaktiviteterne på Ring Djursland, og at styrke og udvikle arbejdet inden for dansk motorsport, herunder især banesport og karting.

   Fonden har en vision, hvorefter fonden skal styrke, ikke blot de kommercielle interesser, men især de rene sportslige interesser i et godt samarbejde med Dansk Automobil Sports Union, til glæde for alle motorsportsudøvere, herunder unge talenter. 
   Samtidig er det fondens ønske at igangsætte forskellige udviklingsprojekter, der nærmere belyser sammenhængen mellem mennesket, mediet, miljø og motorsport. Endvidere er markedsføring og kommunikation en del af arbejdsgrundlaget. 
   Endelig ønsker man at skabe et motorsportscentrum til fremme af motorsporten, det sociale samvær, herunder deltage i integrationsprocessen og endelig til fremme af erhvervsudviklingen på Djursland.

  Fondens bestyrelse består blandt andet af racerkøreren Tom Kristensen Monaco.
Tom Kristensen er mange-dobbelt LeMans-vinder, - og er nok den største ambassadør for dansk motorsport til dato.

  Den erhvervsdrivende Fond Ring Djursland Motorsport har samtidig cementeret samarbejdet med Transportuddannelsescenter Djursland, hvor Ring Djursland er beliggende, med henblik på en fortsættelse af det gode samarbejde med centrets bestyrelse og daglige ledelse. 

  Fonden Ring Djursland Motorsport blev stiftet 1/7-2004. Fonden har til dato investeret 4,4 millioner på Ring Djursland, til gavn for motorsporten. Fonden har også uddelt flere legater, og købt to Go-karts til banen i Tirstrup, til glæde for de unge menesker, der vil prøve kræfter med sporten for første gang.
   Fonden Ring Djursland Motorsport har fra starten stået for det økonomiske, ved motorløbene på Ring Djursland.
Fonden vil også i fremtiden støtte projekter i motorsporten, både på Ring Djursland men også andre steder. Til glæde og gavn for motorsportsfolk i alle aldre.
  

Fondsbestyrelsen